Gymnastic grips - til Crossfit og fitness
Ved du allerede hvad du kigger efter? Spring rundt i guiden her...
Se et udvalg af vores grips her...
Repbasics – Fingerless Hyper Gymnastic Grips
239.00 kr.Victory Grips – X2 Freedom
429.00 kr.PicSil – Falcon Grips – Fingerless
299.00 kr.PicSil – Azor Grips – Fingerless
329.00 kr.PicSil – Condor Grips
299.00 kr.-
- Coral
-
PicSil – Golden Eagle Grips
329.00 kr.Victory Grips – Tactical Freedom
479.00 kr.-
Victory Grips – STEALTH 4-Finger
429.00 kr.Victory Grips – Tactical 3-finger (Grå)
479.00 kr.PicSil – Azor Grips – 3 holes
289.00 kr.PicSil – Eagle Grips – 2 Holes
279.00 kr.PicSil – Eagle Grips – 3 Holes
299.00 kr.Reyllen – Bumblebee RX – 3-finger grips
279.00 kr.Reyllen – Gecko Series – 3-finger grips
279.00 kr.
Hvad skal grips bruges til?
Har du forsøgt dig med pull-ups, toes-to-bar, muscle-ups eller måske en “skin-the-cat” i ringene i dit fitness-center eller din Crossfit-box? Så har du måske også prøvet at få revet dine hænder op eller haft hård hud i håndfladerne? Det kan betyde at du ikke kan lave meget andet end at køre på assault bike den næste uge, og hvem gider det? Måske er gymnastic grips løsningen for dig.
Gymnastiske grips blev udviklet til gymnaster som lavede en masse øvelser hvor deres greb var et af de vigtigste redskaber. For at undgå sår i håndfladerne, så brugte man grips for at minimere friktion i hænderne og derved undgå skader. De seneste par år har disse grips dog også gjort sit indtog især i Crossfit-centrene, men også fitness-centre rundt omkring.
Med de mange øvelser i gymnastiske ringe eller i barren som bliver mere og mere populære, så kan et sæt gymnastiske grips være vejen til at holde dine hænder pæne og fri for hård og oprevet hud!

Hvilke grips skal jeg vælge?
Der er efterhånden mange bud på det perfekte sæt gymnastic grips til Crossfit og fitness, og det kan være svært at vælge hvilke grips man skal have. Især fordi de ofte virker til forskellige behov.
Er du ikke sikker på hvilken model eller størrelse du skal vælge? Så har vi heldigvis lavet en guide. Guiden kommer til at tage udgangspunkt i nogle af de grips vi selv forhandler fra forskellige mærker og fra vores eget mærke, Repbasics.
Den ultimative guide til at vælge de rigtige grips
For at være ærlig, så er det nok de færreste der ved hvad de gerne vil have, når de leder efter deres første sæt grips til enten deres Crossfit- eller fitnesstræning. Det kan være svært at vide hvilke faktorer du skal gå efter, for at få fingrene i (hehe) de helt rigtige grips første gang.
Derfor vil vi i Repbasics gerne tage dig igennem tre steps, så du kommer nærmere at vælge de helt rigtige grips til dig selv. Eller i hvert fald blive klogere på hvad der passer bedst til lige netop dine behov.
1. Hvilken model skal jeg vælge?
Siden den klassiske 2-finger gymnastiske grip kom frem for mange år siden, så er der kommet forskellige præferencer inden for grips, hvilket også har betydet at der er kommet flere modeller til. Derfor er det første du skal overveje, om du ønsker et sæt grips med plads til to fingre, tre fingre eller et sæt grips helt uden fingre.
2-finger grips
2-finger grips er den klassiske gymnastiske grip som har været brugt af gymnaster i mange år.
Kendetegnet ved denne type grips er at den kun dækker det mest udsatte område i hånden og du får derfor maksimal feeling med barren eller ringene med din hånd på de andre områder i håndfladen. Hvis man ikke så godt kan lide at have et ekstra lag i hånden, så kan denne slags grips være den bedste mulighed for at få en optimal beskyttelse uden slet ikke at have kontakt med barre eller ringe i håndfladen.
2-finger grips er et rigtig godt valg til hvis du skal lave mere statisk og styrkebaseret gymnastik i ringene eller barren i forhold til hvis du f.eks. laver mange Crossfit-workouts.
3-finger grips
3-finger grips er især blevet populære inden for fitness og Crossfit de seneste år, og de fleste modeller findes efterhånden som 3-finger, inklusiv vores egne 3-finger carbon og 3-finger Endurance. Disse grips er formet naturligt efter hånden således at du ikke føler du har en plade liggende imellem barre/ringe og håndflade, når du træner, samt fuld mobilitet i din tommelfinger.
Selvom 3-finger grips dækker nærmest hele håndfladen, så kan det være du foretrækker en endnu større dækningsflade, og derfor laves nogle modeller fra Victory Grips også i 4-finger modeller. Vi anbefaler dog ikke du vælger 4-finger medmindre du ved det er det du foretrækker.
Fingerless grips
Efter 3-finger grips blev populært, så begyndte man at se flere og flere atleter bruge deres grips uden at bruge fingerhullerne. Det giver et bedre grip, fordi mere af barren er i kontakt med gripfladen og ikke dine fingre.
Fingerless grips er for dig der hurtigt vil have dine grips af vejen når du ikke bruger dem uden at bøvle med at tage dem af og på, og ikke har et behov for at dine grips sidder på en bestemt måde.
Ligesom 3-finger modellen, så kan fingerless også både bukkes bagover efter behov og er formet naturligt efter din hånd.
2. Hvad for noget materiale vil jeg foretrække?
I dette afsnit af vores guide er vi kommet til materialet som vores grips er lavet i. Forskellen i de forskellige typer af materialer i gymnastiske grips kan have meget at sige i forhold til produktets holdbarhed (for lad os nu bare være ærlige, de holder ikke for evigt…), produktets grebsstyrke og produktets komfort.
Vi har efterhånden et stort udvalg af grips i vores sortiment, og de kan alle noget forskelligt. Vi kommer dog til at vejlede dig i materiale ud fra parametrene holdbarhed og komfort og grebsstyrke, da vi kan se at det ofte er de ting, der er vigtigst for vores kunder.
Holdbarhed og komfort
Er holdbarhed og komfort de vigtigste parametre for dine grips, så skal du vælge et af de blødere materialer. Med et blødere materiale vil du opleve en god beskyttelse, men som samtidig er behagelig at bruge.
De mest populære grips inden for holdbarhed og komfort er vores Repbasics 3-finger Endurance Grips V2 (eller Fingerless), da de både har en behagelig flade, men også et komfortabelt spænde, som ikke skarver eller ridser under din træning.
Har du forelsket dig i et par grips fra Reyllen, kan det anbefales at vælge deres Bumblebee grips, f.eks. Bumblebee Series 2, og ellers er PicSils Azor-grips (3-finger eller 2-finger) et rigtig godt bud. Er du hooked på Victory Grips kan vi anbefale deres 4-finger STEALTH eller 4-finger X2.
Grebsstyrke
For nogen kan grebsstyrke også være en grund til at købe grips, og det kan også være en fordel, hvis man skal lave øvelser i barren i længere tid, f.eks. mange kipping pull-ups.
Vi har to modeller af Repbasics Carbon Grips, nemlig 3-finger V2 og Fingerless V2. De er lavet til at holde dig fast i barren, når dine arme og skuldre godt kan lave et par pull-ups mere, men din grebsstyrke er brugt op. Andre modeller i samme kategori er PicSils Eagle Grips (2-finger og 3-finger) og Reyllens Gecko Series. Dog skal man være forberedt på at holdbarheden på disse grips er lidt kortere, fordi de bliver hurtigere slidt pga. den statiske friktion med barren..
De ovenstående grips er for dig der aldrig vil miste grebsstyrke, selv med (blod,) sved (og tårer) indblandet, og kan bruges af alle lige fra nybegyndere til konkurrenceatleter.
3. Hvilken størrelse skal jeg bruge?
Når det kommer til valg af størrelse på dine grips, så er der et par ting som kan spille ind i forhold til at vælge den helt rigtige første gang. Vi gennemgår herunder de ting du skal være opmærksom på, når du bestemmer dig for størrelsen på dine grips.
Størrelsen kan være en smagssag, så derfor kan det godt være den størrelse du ender med ikke passer perfekt til dig alligevel, men du bør være bedre stillet til at vælge den mest rigtige størrelse til dig næste gang. Får du dog en størrelse hjem som er for stor eller for lille, så kan du selvfølgelig altid benytte dig af vores gratis ombytning, hvor vi ombytter ubrugte varer til en anden størrelse – uden beregning, naturligvis.
The Dowel Effect
The Dowel Effect er et effektivt redskab til at give dine grips en bedre grebsstyrke, når du hænger i barren eller ringene, og det er vigtigt at overveje om du vil gøre brug af det, når du vælger størrelse på dine grips.
The Dowel Effect, eller “dyveleffekten”, som man kan oversætte det direkte til, skaber et ekstra fold for enden af dine grips ud mod fingrene, og når denne del bliver lagt over barren eller i ringene, så skaber det en form for modhager, der gør dit greb endnu stærkere.
Effekten og følelsen er en smagssag, men det er dog en rigtig god idé hvis man ofte udfordres på grebsstyrken i sine pull-ups eller andre gymnastiske øvelser.
Virker kun på grips med fingerhuller.
Størrelser og Egenskaber
Vi har samlet de forskellige brands’ størrelsesvejledninger herunder, så du kan se hvilken størrelse de selv anbefaler. Se det som en vejledende hjælp, da størrelser kan variere efter smag og behag.
Hvis du ligger mellem to størrelser, så anbefaler vi altid at gå en størrelse op i stedet for ned. Der er ikke noget værre end for små grips…
Vejledende størrelsesguides
Repbasics
Victory Grips


PicSil
Reyllen


Skriv til os
Er du stadig i tvivl om hvilke grips du skal vælge, så står vi altid klar til at hjælpe dig med at vælge.
Du fanger os enten via chat-funktionen eller vores kontakt-formular. Du er også altid velkommen til at ringe til os på +45 25 94 09 59
Vi glæder os til at hjælpe dig!
Det siger andre...
Jeg skulle bruge lidt råd og vejledning til valg af grips. Jeg havde selvfølgelig læst deres gode guide på forhånd, men havde nogle flere spørgsmål. Her fik jeg professionel og ikke mindst personlig rådgivning, der tog udgangspunkt i mine behov! Kæmpe high five til Mikkel!
– Stine
Jeg synes helt bestemt at Repbasics fortjener at få en sole klar 5’er. Fordi de har en helt ualmindeligt god service, svare hurtigt tilbage, hvis man har de mindste spørgsmål og hjælper dig gerne helt til dørs, hvis du er i tvivl om det mindste.
– Viktor
Hurtig levering. God guide på hjemmesiden og nogle mega gode grips🌟
– Mia