Ordrer bestilt inden kl. 12 sendes samme dag
Fri fragt til DK ved køb over 500 kr.
Gratis ombytning
Ét træ plantet pr. produkt
Gratis afhentning i Aarhus (Viby J)

Straps guide til funktionel Fitness og CrossFit

Straps er et essentielt redskab til CrossFit- og funktionel fitness, hvis du vil maksimere dit udbytte af tunge (træk) løft uden at lade grebsstyrken blive en begrænsning. Her gennemgår vi de forskellige typer straps, deres styrker og bedste anvendelsesområder, så du kan vælge de rette straps til netop din træning.

Typer af straps, anvendelse og vores anbefaling

Lasso straps (almindelige lifting straps)

Lasso-straps, ofte kaldet lange lifting straps, er de mest almindelige og alsidige straps. De er designet med en åben ende, som du nemt vikler omkring vægtstangen og justerer for at sikre et fast greb.
Anvendelse: Lasso-straps er ideelle til både tunge dødløft og gentagne løft i funktionel træning, da de giver en fleksibel støtte, som kan løsnes eller strammes efter behov. Disse straps er populære blandt CrossFit-atleter, da de beskytter hænderne og hjælper med at fokusere på teknik frem for grebsstyrke, når du træner med høj volumen.
Fordele: Nemme at justere, velegnede til mange typer løft og giver et sikkert greb.
Anbefaling: Lasso-straps er et godt valg for alle niveauer af fitness- og CrossFit-udøvere, som kun ønsker at investere i ét par straps. Vi sælger vores egne lasso (lifting) straps samt lifting straps fra Rehbands X-RX serie.

Figure 8 straps

Figure 8-straps er designet til powerlifting og til dem, der løfter ekstremt tunge vægte, men de er ikke det bedste valg til CrossFit og funktionel træning, som kræver mere bevægelighed og fleksibilitet. Disse straps danner en fast loop omkring stangen og håndleddet, hvilket giver et ekstraordinært fast greb. Der er en større chance for, at din skulder ryger ud af led, end at du mister grebet.
Anvendelse: Figure 8-straps bruges primært til powerlifting-dødløft, hvor løfteren har brug for maksimal grebsstøtte uden behov for at slippe stangen.
Fordele: Ideelle til tungt løft, hvor sikkerhed og fast greb er en prioritet, men de er mindre egnede til dynamisk træning.
Anbefaling: Ikke anbefalet til CrossFit- eller funktionel træning, da de låser grebet og dermed begrænser bevægelsen. Hvis dit fokus er powerlifting, kan figure 8-straps dog være et godt valg, men det ved du sikkert allerede :-)

Closed loop strap (V strap eller korte straps)

Closed loop-straps, også kendt som V-straps eller korte straps, er en kortere version af lasso-straps hvor enderne er syet sammen, hvilket gør dem perfekte til olympiske løft. Deres korte længde og lukkede loop giver hurtigere ind- og udgang af grebet og en stabil støtte, som stadig giver fleksibilitet under løftet.
Anvendelse: Closed loop-straps er særligt populære blandt vægtløftere der fokusere på de olympiske løft, som snatch, clean og jerk, da du nemt kan slippe baren.
Fordele: Let at tage af og på, og giver stabilitet uden at låse hånden til stangen, hvilket gør dem ideelle til olympiske løft.
Anbefaling: Closed loop-straps er gode til CrossFit og olympisk vægtløftning.

Open loop strap

Open loop-straps er ligesom closed loop-straps, men uden en fast lukning. Det er basalt set bare et stykke stof. Dette kan give nogle løftere mere bevægelsesfrihed, men kræver en høj grad af kontrol og teknik, da de lettere kan glide under tunge løft.
Anvendelse: Open loop-straps kræver at du er meget erfaring, da de ikke har den samme “brugervenlighed” som closed loop-straps. Det kan være en fordel for nogle professionelle løftere. Du ved, hvis du er en af dem.
Fordele: Kan give en mere naturlig bevægelse, men uden den samme grebssikkerhed som closed loop-straps.
Anbefaling: Open loop-straps anbefales ikke til CrossFit- eller funktionel træning, medmindre du er en meget erfaren løfter, der ønsker en meget specifik følelse under løftet.

Lifting hooks

Ja okay, lifting hooks er teknisk set ikke en strap, men formålet er det samme. Lifting hooks eller “grip hooks” er en form for grip, hvor en metal- eller plastikkrog er fastgjort til en håndledsstøtte. De er ideelle til at hjælpe atleter med svagere grebsstyrke, men da de tager en stor del af grebsarbejdet, kan de i høj grad reducere behovet for naturlig grebsstyrke – ikke ligefrem det, du ønsker, hvis du laver funktionel fitness/Crossfit.
Anvendelse: Lifting hooks bruges primært til tunge løft, hvor grebet er en afgørende begrænsning. De er også populære blandt atleter under genoptræning, som ønsker at skåne hænder og håndled.
Fordele: Sikrer et fast greb uden brug af hånden og reducerer risikoen for vabler og skader på håndfladerne.
Anbefaling: Lifting hooks er ikke egnede til CrossFit og funktionel træning, da de fuldstændig fjerner et hvert behov for grebsstyrke. De anbefales primært til rehabilitering eller til atleter med specifikke behov under isolerede løft.

Må man bruge straps til konkurrencer?

Selvom straps har en plads i din træning, er det vigtigt at bemærke, at de generelt set ikke er tilladte i CrossFit- eller funktionelle fitnesskonkurrencer. Her er kun gymnastic grips tilladte som håndbeskyttelse, da disse beskytter hænderne uden at øge grebsstyrken. Gymnastic grips sikrer mod vabler og hård hud, men konkurrencereglerne tillader ikke ekstra grebsstøtte.

Se f.eks. nedenstående udklip fra reglerne til Crossfit Games, hvilket også gælder til kvalifikationen, herunder Open. Udsnittene er oversat til dansk:

Equipment Policy, 7.01 – GENERAL:

“Generelt er støttende udstyr, der forbedrer sikkerheden og/eller komforten, men som ikke giver konkurrencefordel, tilladt.”

“Atleter må ikke bruge beskyttelsesudstyr på en måde, der giver ekstra grebsassistance eller støtte, f.eks. ved at vikle grebet fuldstændigt omkring pull-up-baren under pull-ups.”

Equipment Policy, 7.03 – LIVE COMPETITION – SPECIFIC ATTIRE REQUIREMENTS:

“Løftestropper eller løftekroge er ikke tilladt.”

Tips til brug af straps

  • Fokusér på teknik: Start altid med at bruge straps til lette vægte, så du får fornemmelsen af, hvordan de skal sidde.
  • Brug dem med omtanke: Straps bør anvendes strategisk til tunge eller gentagne løft, ikke til hver eneste øvelse. På den måde opbygger du også din naturlige grebsstyrke.
  • Sikkerhed frem for alt: Sørg for, at dine straps sidder korrekt og er i god stand – især hvis de bruges til tunge løft.

Opsummering

Straps kan være en god tilføjelse til dit træningsudstyr og hjælpe dig med at præstere bedre under tunge og gentagne løft. Ved at vælge de rette straps, som passer til dit niveau og din træningsstil, kan du minimere risikoen for skader, optimere din teknik og få endnu mere ud af din træningssession uden at dit greb sætter begrænsningen. Happy lifting!

Scroll to Top